Raskmelding nu - Firma


En serviceordning indeholder blandt andet konsulentens besøg i den sygemeldte medarbejders hjem.

Her udarbejdes en helhedsvurdering.

En helhedsvurdering indeholder:

punkttegn

En gennemgang af forløbet.

punkttegn

Præcisering af den aktuelle tilstand.

punkttegn

Identificering af problemområder.

punkttegn

Opstilling af realistiske mål.

 

Herefter aftales hvad der skal til, for at medarbejderen så hurtigt som muligt kan genoptage arbejdet helt eller delvist.

Konsulenten kan med sin sundhedsfaglige baggrund og coachudddannelse udarbejde handlingsplaner og være behjælpelig med kontakt til evt. behandlere.

 

Det er min erfaring, at mennesker som er ramt af sygdom nemt mister overblikket, og derfor ikke altid får gjort de relevante ting for at bedre deres situation.

Der kan være behov for at tale en indlæggelse igennem og følge op på de informationer, der er givet under denne.

Det kan være relevant at gennemgå ordineret medicin og ex. udarbejde trænings- og kostplaner.

 

Jeg har i hjemmeplejen oplevet, at de pårørende ikke altid kan motivere den sygemeldte til at komme i gang igen.

De nærmeste er nogen gange ikke de bedste til at tale et sygdomsforløb konstruktivt igennem pga. den følelsesmæssige involvering.

Der udarbejdes en kontrakt med den sygemeldte om hvilke informationer, der må videregives til arbejdsgiveren. 

Jeg kan endvidere tilbyde rådgivning og undervisning til kolleger og leder om relevante emner i forhold til sygdomme og håndtering heraf.

Jeg vil nævne:dagligdag med insulinkrævende sukkersyge, psykiske følger efter livstruende sygdom, stresshåndtering og symptomer på akut forværring af en tidligere sygdom.

Ovenstående er kort fortalt, hvad konceptet indeholder. Det skal selvfølgelig tilpasses jeres virksomheds behov og værdisæt.

Startside
Firma
Medarbejder
Ydelser
Præsentation
Kontakt